Da jeg var 12 år, rejste min far fra mig og bosatte sig i et andet land.
Da jeg var 16 år mistede jeg min bror til en drukneulykke.
18 år gammel oplevede jeg at finde min første kæreste ligge døende på badeværelset, grundet en overdosis heroin, og da jeg var 20 år begyndte at rejse ind i et psykisk voldigt ægteskab der også indebar en ufrivillig abort af min datter.
Herfra kom PTSD og panik angst ind i billedet, side om side med at jeg blev forfulgt af en million gæld.
Jeg havde efter en voldsom bilulykke der kunne have kostet mig livet, pådraget mig så voldsomme skader, at jeg måtte sige farvel til mit elskede arbejde som professionel dressurrytter og fotograf.
Min identitet var smuldret væk, og jeg kæmpede som alenemor mig igennem dagen en for en. "Jeg var fanget i mit eget fængsel"